Hvem har magten over din succes?
- Gitte Fuglsang
- 2. jan.
- 4 min læsning
Succes er at føle det er dig, der bestemmer om du når dine mål
Vi drømmer alle om succes i vores liv, hvad enten det er på arbejdet, i vores personlige liv eller på andre områder.
Ikke desto mindre tror jeg, at der er mange, der har oplevet at miste troen på sig selv, fordi de gentagne gange er stødt på udfordringer, der har tvunget dem til at opgive deres mål.
Selvsabotage og tilbøjeligheden til at udskyde vigtige handlinger har måske været til stede, hvilket har resulteret i en mistet tro på egne evner.
4 veje til at tage styringen og magten tilbage over din succes.
1. Hvad er succes for dig?
Mange af os har ikke en helt klar definition af, hvad der egentlig skal til for at vi kan føle os succesfulde. Ofte sammenligner vi os med andre og siger til os selv: "Hvis bare jeg havde dette eller kunne dette, så ville jeg føle mig succesfuld." Dette kan føre til følelsen af fiasko og utilstrækkelighed. Men hvad hvis vi vendte blikket indad? Hvordan ser dit indre succesbarometer ud? Hvad betyder succes for mig? Hvad er det, jeg ønsker at opnå? Hvad er mine personlige mål? Disse spørgsmål udgør det første skridt i retning af at tage kontrol over sin egen succes - at være helt klar over, hvad der definerer succes for dig. Hvis du ønsker at have kontrol over din egen succes, er det afgørende at være fuldt bevidst om, hvad du ønsker at opnå inden for de forskellige livsområder. At identificere og definere dine mål og drømme er et centralt skridt mod at forme din egen succes.
2. Hvad med dig selv?
Ofte definerer vi succes ud fra eksterne faktorer som materielle besiddelser, anerkendelse eller status. Det er helt forståeligt, men det bør ikke være det eneste fokus. En givende tilgang er også at definere succes ud fra DIN personlige udvikling. Hvor ønsker du at udvikle dig som menneske? Hvilke færdigheder ønsker du at tilegne dig? Hvad er det næste skridt, DU kan tage for at vokse? Ved at lade disse indre mål være en indikator for succes, giver vi os selv tilladelse til at være ufuldkomne, samtidig med at vi stræber efter at blive bedre. I denne tilgang ligger din succes fuldstændigt i dine egne hænder. Du måler dig kun i forhold til dig selv, og det er vigtigt at forstå, at ingen mennesker lever uden at udvikle sig. Det handler om at værdsætte rejsen mod personlig vækst og konstant forbedring.
3. Er du glad og inspireret undervejs i processen?Succes handler ikke kun om at nå selve målet. Hvis det var det eneste, der betød noget, ville det være ligegyldigt, om du f.eks. blev stresset undervejs, måtte skade andre eller måtte lyve for at nå det.
Ægte succes indebærer at nå målet på en måde, der bringer glæde og tilfredshed undervejs. Dette er en tanke, vi ofte hører, vi ved det godt. Men alligevel sker det desværre ofte, at vi presser os selv for at processen går hurtigere, taler ned til os selv og kritiserer os selv for ikke at gøre tilstrækkeligt i processen. Det er vigtigt at være bevidst om, at vi selv har ansvaret for den stemning, der opstår undervejs. Så her ligger din magt, skab den gode stemning.
4. Kan du have tillid til dig selv?
Succes indebærer følelsen af, at det er dig selv, der styrer, om du når dine mål. Det handler ikke så meget om, hvor meget du opnår, men mere om din evne til at opnå, hvad du har sat dig for. Med andre ord handler succes om din evne til at stole på dig selv. Vi har alle prøvet at sætte mål og ikke nå dem. Men hvis vi lader dette blive ensbetydende med fiasko, kan det være yderst smertefuldt. Det underminere vores selvtillid, når vi ikke føler vi kan stole på os selv.
Vi har ikke tillid til os selv= selvtillid.
Ofte kan manglen på tillid til os selv blive en vane, der fører til gentagne skuffelser. Tag magten tilbage ved at lære at have tillid til dig selv.
Opbyg gradvist din selvtillid ved at sætte små mål og give dig selv fuld anerkendelse, når du når dem.
Disse fire områder kan være veje til at tage styringen tilbage over din succes
Øvelse
Jeg vil gerne afslutte med en lille øvelse, som jeg selv ofte bruger, når jeg føler mig overvældet af de mål, jeg arbejder med.
1. Tag et stort stykke papir og tegn en cirkel i midten. Skriv ordet "opgaver" (bemærk det opløftende i ordet, der består af "OP" og "GAVER", haha).
2. På resten af papiret, skriv alle de både store og små mål ned, som du har sat for dig selv lige nu.
Efter denne øvelse kan det være lettere at få et overblik og forstå, hvorfor man måske føler, at man ikke når fremad.
Hvert mål, du har, kan sammenlignes med et løb, du har tilmeldt dig, med en start- og slutlinje. Hvor mange løb har du så tilmeldt dig?
Nogle af disse "løb" står du måske stadig ved startlinjen i, mens du i andre er kommet 20%, og i andre måske 90%.
Men metaforisk set er det umuligt at løbe flere løb på én gang. Derfor er det vigtigt at tage kontrollen tilbage og fokusere på ét lille mål ad gangen.
Måske når du til hvor du kan sige med sandhed, jeg bestemmer hvad mine mål er og om jeg når dem, dvs. jeg har magten over min egen succes.
Kh Gitte Fuglsang
